was successfully added to your cart.

Kurv

Vær sikker på, at dine hudplejeprodukter er ægte!

By maj 18, 2018Nyheder

Hvad er uautoriseret handel?
Uautoriseret handel er produktsalg fra forhandlere, som ikke har en forretningsmæssig relation til hverken den virksomhed som udvikler og fremstiller produkterne eller den lokale distributør af produkterne. Hvis produkternes oprindelse er ukendt, kategoriseres det som uautoriseret eller ikke-autoriseret handel.

Misvisende præsentation
En webbutik kan sagtens præsentere sig som autoriseret forhandler uden reelt at være det. Selv om en forhandler præsenterer produkter på et website, er der ikke nogen garanti for, at forhandleren er autoriseret desværre og derfor kan det hurtigt blive en jungle for forbrugeren at finde rundt i. Derfor er købet hos den fysiske butik langt mere sikkert og er man i tvivl så forhør dig ved den danske distributør hvilke klinikker som forhandler produkterne.

Garantier
Produkter som er købt hos en ikke-autoriseret forhandler, er ikke omfattet af originalprodukternes garanti. Det betyder, at hvis du køber et produkt hos en ikke-autoriseret forhandler og får problemer med produkterne, så kan vi ikke garantere kvaliteten eller kvaliteten af den hjælp du modtager, og vi kan ikke være behjælpelig med at afhjælpe situationen.

Gamle eller stjålne produkter
Det er ikke usædvanligt at ikke-autoriserede forhandlere præsenterer og sælger gamle, ukorrekt opbevarede eller udgåede produkter. Ligeledes ser vi produkter på markedet som har været indkøbt fra en tredjepart. Desværre ser vi at selv supermarkeder i Danmark har opkøbt partier i udlandet og laver derfor parallelimport og sælger det videre til forbrugerne. Disse produkter kan som overstående være enten for gamle eller uægte produkter. Den eneste måde at sikre sig et produkts kvalitet er ved at købe produkterne hos en autoriseret forhandler.

Forfalskede produkter
Hvis du køber produkter hos en ikke-autoriseret forhandler, er der en risiko for, at du køber en varer, som ikke er ægte. Forskellige laboratorietests har desværre vist at kopi-produkter ofte indeholder ingredienser som slet ikke har den ønskede effekt som det originale produkt eller endda giftige kemikalier. Det vil altså sige at der er risiko for at købe produkter hvor der findes kemikalier i, som kan være allergi-fremkaldende.
Kopiprodukterne produceres ofte i uhygiejniske fabrikker og der er registreret tilfælde, hvor der er fundet rottelort og gift i de forfalskede produkter.
Der kan også være tale om produkter med ulæselige etiketter og der er mange eksempler på varer, hvis produktkode er manipuleret eller fjernet. Et originalt produkt har et Batch-nummer som vores distributør kan følge helt tilbage til produktionen i så fald at produktet er ægte. Desværre har man også her set eksempler på uægte Batch-numre som ikke kan spores nogen steder hen. Der er altså lige som kopi-tøj og tasker, tale om forfalsket produkter.

Urimelige forretningsmetoder
Ikke-autoriserede forhandlere opfylder ikke de forpligtelser, autoriserede forhandlere har til at markedsføre og sælge produkter på korrekt måde. Der er også ikke-autoriserede forhandlere, som annoncerer for produkter, som de ikke længere har på lager, for hermed at skabe trafik på deres website ved at udnytte produktets eller varemærkets renommé. Disse forretningsmetoder urimeliggør altså de enkelte klinikker og saloners vilkår for at drive en ærlig og reel forretning og deres ønske om at levere kun det bedste for deres kunder.

Anbefalingen lyder:
Hvis et tilbud lader til at være for godt til at være sandt, er der sikkert grund til at tjekke hjemmesiden igennem en ekstra gang og vurdere, om det er en salgskanal, der er til at stole på. Prisen er en meget god indikator for om det er et kopi eller original. For selvfølgelig koster mærkevarer ikke det halve.
Er du i tvivl så kontakt din klinik for at forhøre dig.
Hudplejeklinikker eksistere for din skyld, for at du kan få adgang til professionel rådgivning og skræddersyede klinikbehandlinger – en fin kombination, som samlet set giver huden en god trivsel.

Hos Sundhed Syd værner vi om din tryghed og sikre et godt resultat! Vi tilbyder vores kunder veletableret brands fra skønhedsverdenen og gør en indsats for at du som kunde får det rigtige produkt til lige netop dig! Vi er autoriseret forhandlere indenfor en lang række veldokumenteret produkter og har gennemgået uddannelsesforløb indenfor alt hvad vi laver – på den måde kan vi sikre jer kunder at hos Sundhed Syd får i altid en sikker, kompetent, professionel og autoriseret behandling.

Call Now ButtonRing: 74 43 43 00